Nye standarder for gadeshopping på Frederiksberg

–          Vejen til større livskvalitet for borgere og større by-oplevelser for kunder og besøgende

 

De særlige ved Frederiksberg er at de mange butikker fungerer sammen med et bycenter, Frederiksberg Centret. Kombinationen af center og så stort et antal butikker placeret i trafikerede handelsgader er unikt set i forhold til andre byer. Den seneste detailhandelsrapport viser at detailhandlen og butikkerne er pressede på økonomien. Dette bl.a. som følge af en række trends som ændringer i forbrugeradfærd (onlinehandel), kædebutikker, bæredygtighed, genbrug, og deleøkonomi. I forlængelse heraf kommer forbrugernes generelt stigende kvalitetsbevidsthed til produkter, service og oplevelsen ved gadeshopping m.m.

Alt sammen forhold som udfordrer det unikke Frederiksbergske handelsmiljø med et stort udbud af mere en 500 lokale butikker koncentreret omkring 6 hovedstrøg, heraf mange med lokal design og håndværk.

Et væsentligt konkurrenceparameter for gadeshopping er det fysiske miljø i og omkring handelsgaderne. En lang række af standarder inden for f.eks.:

• Arkitektur & bygningernes funktion og indretning
• De grønne rum og byrummenes indretning og oplevelsespotentiale
• Lokale Seværdigheder og events
• Parkeringsforhold, biler og cykler,
• Forbindelsesveje/korridorer mellem seværdigheder og handelsgader
• Sikkerhed for gående
• Veje og fortovenes indretning og belægning
• Hastigheder for kørende trafik

Alt sammen forhold som skal være i top for, at gadeshopping kan konkurrere med onlinehandel og større regionale indkøbscentre.

Ud over det fysiske miljø indkøbsmiljø, oplevelsesmuligheder m.m. kommer nye fokusområder som miljø klimasikring og bæredygtighed. Endelig er der borgeres stigende krav til livskvalitet i det område de bor i.

Fremtidssikring af byen, byens liv og handelsgaderne

Skal gadeshopping med mere end 500 unikke butikker på Frederiksberg fortsat være en del af byens særkende kræver det en målrettet strategi og udvikling af nye standarder for gadeshopping. At ændre den nuværende negative trend kræver forandring og udvikling af forretningspotentialet, det fysiske miljø, bygningsmassen og samtidig øge livskvaliteten for borgerne. På den måde forbliver Frederiksberg et attraktivt sted at bo og et attraktivt mål for shopping for borgere, besøgende og turister.

Frederiksberg Erhverv – strategi

Som anført ovenfor, så har Frederiksberg Erhverv påtaget sig ansvaret for at udvikle en målrettet strategi, der har til formål at opretholde det autentiske og unikke handelsmiljø på Frederiksberg.

Den samlede strategi består af 11 forskellige indsatsområder:

1. En vision for hvordan handelsgaderne skal se ud om 5 – 8 år.
2. Lokal organisering bredt funderet i interessenterne i og omkring de enkelte handelsgader
3. Politisk prioritering, der netop har til formål at udvikle byen med udgangspunkt i det autentiske og unikke bymiljø og handelsliv.
4. Gøre det attraktivt for alle typer af trafikanter at besøge handelsgaderne
5. Styrk det lokale og unikke butiksudbud og butiksmiljø. Lokalt håndværk, lokal design, unikke butikker etc.
6. Styrke efterspørgslen – flere besøgende og turister til handelsgaderne.
7. Styrk opholdskvaliteten – så de besøgende/kunderne bliver længere.
8. Skab liv gennem lokale events
9. Styrk byens identitet. Branding af byen som mål for handlende, besøgende og turister. Visit Frederiksberg, sociale medier etc.
10. Styrke markedsføringen gennem et tættere samarbejde butikkerne imellem og turistaktører som hoteller, Zoo, Frederiksberg Museerne etc.
11. Styrk den enkelte butik med kompetenceudvikling og produktudvikling, indretning m.m.

 

Gadenetværk/kvartergrupper

Udfordringen som den er anført ovenfor berører en større gruppe af interessenter end blot detailhandlen. En ny type tværgående samarbejde findes flere steder i landet og går under betegnelsen BID-samarbejde. BID står for Business Improvement Districts. Et sådant BID-samarbejde forener kommune, erhvervsliv, udlejere, foreninger og andre lokale aktører i et forsøg på, at styrke udviklingen i et givent område. Modellen er kendt fra blandt andet Vejle, hvor den har haft stor succes ikke mindst for detailhandlen i byens centrum.

BID’s kan organiseres på forskellig måde: som Gentlemens agreements, særskilt forening eller som strategiske partnerskaber, hvor erhvervsforeningen er en del af organiseringen.

Sådanne tværgående gadenetværk/kvartergrupper vil udgøre en stærkt netværk som i langt højere grad kan løfte udfordringerne i de enkelte kvarterer/gadezoner. Den kommunale forvaltning skal med ind i disse kvartergrupper og deltage direkte i et forpligtigende samarbejde. På den måde er erhvervslivet, borgere, forvaltningen hele tiden på bølgelængde med hinanden og det gør det muligt at arbejde henimod en fælles forståelse af udfordringer og fælles målsætninger.