TV-koncert på rådhuspladsen

Rådhuspladsen-730x420Frederiksberg og de årligt tilbagevendende FRBdage får ekstra medieopmærksomhed til sommer. Det sker, når TV2 Charlie flytter tv-kanalens store fællessangs-arrangement til rådhuspladsen på Frederiksberg den 11. juni. Det sker efter dialog mellem TV2 Charlie og Frederiksberg Erhverv.

Arrangementet indeholder to koncerter af en times varighed med fællessang med Johnny Reimar og Kirsten Siggård som værter flankeret af et stort orkester. Koncerterne foregår kl. 18 og kl. 20, men allerede fra midt på dagen vil der masser af aktiviteter på rådhuspladsen.

Det er forventningen, at koncerterne vil trække 5.000 tilskuere, og at der vil være samlet over en million tv-seere til de to koncertudsendelser, som vil blive vist på TV2 Charlie tre gange.
Arrangementet er bl.a. blevet muligt med en bevilling fra Frederiksberg Kommune på 80.000 kr. TV2 Charlie og Frederiksberg Erhverv løser de øvrige opgaver.