Vejen til bedre erhvervsklima på Frederiksberg

Frederiksberg Erhvervsforeningen arbejder for et bedre erhvervsklima på Frederiksberg. Vi har samlet de vigtigste emner og områder for hvordan der på Frederiksberg kan arbejdes hen imod et bedre erhvervsklima. Frederiksberg kommune bør ligger i top ti af DI’s erhvervsklimaundersøgelse og her er vores bud på hvordan kommunen kommer op at ligge i den bedre ende.

  • Detailhandel og virksomheder skaber liv, vækst og muligheder. Virksomhederne er selve nøglen til lokal velfærd, bæredygtig kommunal økonomi og en levende by.
  • Stærke erhvervsnetværk er forudsætningen for et godt erhvervsmiljø og bør derfor være en målsætning for erhvervspolitikken. Stærke erhvervsnetværk kan bidrage til at øge kommunens legitimitet og troværdighed på erhvervsområdet og omvendt. Det er vejen til at bringe erhvervsklimaet op i den bedste ende.
  • Nye standarder for byrummene i vores handelsgader. Byrumskvaliteten i vores handelsgader er et vigtigt konkurrenceparameter for butikkerne. Der er brug for at sætte nye standarder for byrummene i vores handelsgader for at sikre fortsat butiksdrift i bymidten. 
  • Byen skal ud på markedet. Branding af byen som handels- og iværksætter by skal højere op på dagsordenen. Frederiksbergs handelsunderskud i forhold til de omkringliggende kommuner, skal vendes til overskud gennem en målrettet branding af byen i samarbejde med Erhvervsforeningen og dennes drift af Visit Frederiksberg.
  • Klar arbejdsdeling og rollefordeling mellem den kommunale forvaltning og Erhvervsforeningen, herunder erhvervslivet. Dette for at undgå konkurrence omkring bevillinger og opgaveudførelse. Det vil bidrage til at reducere inerti fra de politiske og administrative processer som kan fremme unfair konkurrence over for private aktører.
  • Ligeværdigt samarbejde igennem partnerskabsaftaler er vejen til en positiv udvikling i det lokale erhvervsklima. Et partnerskab bygger på åbenhed, hvor begge partnere spiller hinanden bedre ved at understøtte hinandens aktiviteter med det formål at opnår det bedst mulige erhvervsklima, ligesom det bygger på lige adgang til de offentlige økonomiske midler som anvendes til erhvervsservice.
  • Synlighed og gennemskuelighed. Den kommunale forvaltning af erhvervsområdet bør placeres direkte under et af de politisk udvalg. Dette for at sikre A) bedre synlighed af erhvervsområdet og kontrol af forvaltningen, B) styrke udviklingen på erhvervsområdet, C) direkte ansvarliggørelse af lokale politikere.
  • Uvildighed og habilitet er nøglen til bæredygtige og legitime beslutninger. Repræsentation i erhvervsrådet skal følge almene regler om uvildighed og inhabilitet. Det er derfor uheldigt, hvis følgende er repræsenteret i erhvervsrådet: 1) Kommunale afdelinger/embedsmænd, 2) Repræsentanter fra Erhvervslivets som udfører opgaver for kommunen, 3) Politikere med direkte interesse i interesseorganisationer, erhvervsklubber m.m.
  • Forvaltningsetik og kultur: Der bør i forvaltningen udvises en særlig agtpågivenhed over for sammenfald af dobbelte interesser, f.eks. når forvaltningen optræder som rådgiver for politikere, udarbejder indstillinger og samtidig er part i sagerne eller har direkte interesser i sagerne og de økonomiske midler som følger med. Det bør tilstræbes, at der ved sagsindstillinger inden for erhvervs- og beskæftigelsesområdet altid fremlægges to alternativer, hvoraf den ene kan være en offentlig løsning og den anden en privat løsning.  
  • Stop for alt unfair konkurrence fra kommunale afdelinger og tværkommunale institutioner. Kommunale erhvervsinstitutioner som f.eks. ”Frederiksberg Erhvervsforum” og ”Copenhagen Cooking” bør enten lukkes eller overgå til en privat aktør eller foreningsbåret netværk, f.eks. Erhvervsforeningen.
  • Erhvervslivet på Frederiksberg fortjener en førsteklasses service.  De fortjener et respektfuldt samarbejde og lydhørhed – de har betalt for det.


Christian Jensen
Formand
Frederiksberg Erhverv