Det er nu, du skal blive medlem!

We Need You ConceptHvis du har fulgt med i aktiviteterne i Frederiksberg Erhverv sidste år, så ved du, at den gamle erhvervsforening i den grad har rystet støvet af sig. Med events og nye initiativer som FRB Dage, Kulturnatten på Gl. Kongevej, månedlige cafe-møder med bl.a. lokale politikere, nyt Halloween-event i Nordre Fasanvej Kvarteret, Julebelysning og fremtidssikring af samme ved opsætning af nye stikkontakter og  et helt nyt koncept til Frederiks Jul har Frederiksberg Erhverv skabt ny synlighed og nye forretningsmuligheder for foreningen og vores medlemmer.

Men vi er langt fra færdige – og vil gerne have dig med!

Frederiksberg Erhverv arbejder på at gøre Frederiksberg til en attraktiv erhvervsby, som har de bedste rammevilkår for virksomheder og et særligt fokus på iværksættervirksomheder. Og vi har givet os selv den ambitiøse opgave at tiltrække flere lokale og internationale turister til byen.

Det kræver en aktiv indsats på mange fronter, og vi har lige nu gang i flere tiltag for at opfylde disse mål, bl.a udarbejdelse af en ny “Visit Frederiksberg”-hjemmeside, der rummer koncepterne Gourmet, Shopping og Oplev, opjustering af FRB Dage bl.a. med TV2 Charlie Fællessang på Rådhuspladsen, ny Event Service for medlemmer, Iværksætter-initiativ samt endnu flere cafe-møder og endnu flere aktiviteter til næste jul.

Hvis du synes, at disse aktiviteter og tiltag er til gavn for erhvervslivet på Frederiksberg, så støt op om vores arbejde og meld dig ind NU. Foreningen er i en rivende udvikling, og vi har brug for din opbakning.

600 kr. for et medlemskab er utroligt billigt, hvis man sammenligner med lignende erhvervsforeninger, og et hurtigt blik på medlemsfordelene fortæller, at pengene nærmest er tjent ind fra Dag 1.

Skriv til os nu på info@frberhverv.dk eller ring til formand Christian Jensen på 4091 9683 og fortæl, du vil være en del af en aktiv erhvervsforening, som gør en forskel for sine medlemmer og sin by.

Vi glæder os til at høre fra dig 🙂