Julekalender giver kundebesøg

Fix-ide2“Vi har haft besøg af 50 børn og deres forældre, siden i går”, fortæller personalet i butikken Fix-Ide på Godthåbsvej. Årsagen er den nye Frederiksberg-julekalender.

Fix-Ide var en af de forretninger, der bød ind på at være en del af det nye jule-koncept, og det har de ikke fortrudt. bag låge nr. 2 i julekalenderen finder man et tilgodebevis på en gratis gave fra butikken, og det har indtil videre ca. 50 børnefamilier benyttet sig af. Tilbuddet løber til og med lørdag, så mange flere kan endnu nå at komme forbi butikken.

Fix-Ide 3Øger kendskabet

I Fix-Ide fortæller de, at de fleste er kommet på vej hjem fra arbejde og børnehave/skole og ikke har haft tid til yderligere indkøb. Men pointen med at deltage i julekalenderen var heller ikke som sådan at opnå et mersalg nu og her, men snarere at få flere lokale borgere til at lære butikken at kende. Og det ser ud til at lykkes ganske godt.

Tilfredsstillende salg

Fix-Ide sælger ligesom mange andre lokale forretninger naturligvis også Frederiksberg-julekalenderen, og lige nu er der solgt ca. 1.500 julekalendere i omløb, hvor hovedparten er solgt i butikker og i forbindelse med tænding af byens juletræ sidste weekend.

“Jeg synes, det er et meget tilfredsstillende tal”, siger Christian Jensen, formand for Frederiksberg Erhverv. “Særligt taget i betragtning, at der er tale om et helt nyt koncept, og at konkurrencen om borgernes og kundernes opmærksomhed er knivskarp her i julemåneden”, slutter Christian Jensen.