Nyheder (april 2019)

Demokratisk underskud på Erhvervsområdet

Vi har på erhvervsområdet igennem flere år oplevet et betydeligt demokratiske underskud. Det har desværre medført, at forslag og analyse fra erhvervsforeningen igennem årene er blevet tilsidesat til fordel for forvaltningens egne interesser og forslag.

Et eksempel på dette er udkastet til erhvervshandlingskataloget for 2019 som magistraten behandler mandag den 29. april. Den indeholder ingen af de forslag som erhvervsforeningen har fremsat igennem årene.

Og det er en klar svaghed ved handlingsplanen, og kommer på den måde til at fremstå som et katalog over kommunale driftsaktiviteter på erhvervsområdet.

Vi har fra erhvervsforeningens side ved flere lejligheder peget på, at den forvaltningspraksis som anvendes på erhvervsområdet og ved erhvervsrådets møder bør laves om. Her behandles bl.a. udkastet til erhvervskataloget for 2019 forud for behandlingen i magistraten. Erhvervsforeningen har peget på, at der bør laves en ny praksis, hvor forslag/indstillinger på erhvervsområdet bør følges af to alternativer:

1. Det ene alternativ kan som det er nu, være baseret på forvaltningens egen interesser, og hvor stort set alle mider går til forvaltningen selv, og hvor erhvervsserviceaktiviteter varetages af den kommunale forvaltning.
2. Det andet forslag skal være baseret på løsning af de samme opgaver, hvor det blot foregår i regi af lokale erhvervsnetværk, her erhvervsforeningen.

Erhvervsforeningens forslag vil automatisk øge det demokratiske overskud på erhvervsområdet ved at sidestille den offentlige forvaltning med erhvervsforeningen.

Mandag den 29. april vil magistraten så endnu engang tage stilling til et erhvervshandlingskatalog uden at blive præsenteret for alternative forslag til forvaltningens. Resultatet er, som alle tidligere handlingsplaner, at de ikke matcher de udfordringer det lokale erhvervsliv står over for og planen reduceres til en oversigt over kommunale driftsaktiviteter på erhvervsområdet.

Erhvervsforeningen vil fortsætte arbejdet med at demokratisere erhvervsrådets arbejde. Udfordringerne på erhvervsområdet fordrer, dels en mere reel indflydelse for det lokale erhvervsliv i erhvervsrådets arbejde og dels at flere erhvervsserviceopgaver udføres i privat/foreningslivs regi.

Det er vejen til et bedre erhvervsklima på Frederiksberg.   

Som et eksempel på alternative forslag fra Erhvervsforeningen se da anden artikel her i nyhedsbrevet ”Regional Erhvervsstrategi & Hovedstadens Erhvervshus”. Der er tale om et svar fra erhvervsforeningen til KKR Hovedstaden vedrørende input til den regionale erhvervsstrategi. I KKR Hovedstaden mødes borgmestrene og flere kommunalbestyrelsesmedlemmer fra de 29 kommuner i Region Hovedstaden for at drøfte, fastsætte fælles linjer og koordinere kommunernes fælles politiske indsats.

Formand Christian Jensen
April 2019

Regional Erhvervsstrategi & Hovedstadens Erhvervshus

Resume af Kommentarer og supplerende oplysninger til notatet ”Udkast til tilbagemelding fra Frederiksberg Kommune vedr. den regionale erhvervsstrategi for 2020” som det blev fremlagt for magistraten den 11.03.2019

Frederiksberg Erhvervs er enig i at der er behov for en regional erhvervsstrategi. De enkelte kommuners erhvervsstruktur er meget forskellige og det er derfor vigtigt at få input herfra ligesom betydningen af det nye erhvervsfremmesystem i forhold til den lokale erhvervsservice er vigtigt at få lagt en klar strategi for. Vi er dog af den opfattelse, at det ikke er kommunen og forvaltningen som er den vigtige faktor – det er erhvervslivet og den lokale organisering af erhvervsservice som har betydning. Derfor fremsender Frederiksberg Erhverv denne særskilte kommentar og supplerende oplysninger til notatet ”Tilbagemelding fra Frederiksberg Kommune vedr. den regionale erhvervsstrategi for 2020”.

Baggrunden for denne henvendelse er, at erhvervsforeningen ikke oplever den rette lydhørhed for erhvervslivet udfordringer hos kommunen, ligesom de har et andet fokus på erhvervsstrategien end den lokale erhvervsforening.  Når vi nedenfor omtaler lokale erhvervsorganisationer, så mener vi erhvervsorganisationer som kan være lokale erhvervsforeninger eller lokale erhvervsorganisationer som er helt eller delvist finansieret af kommunale midler og som er organiseret i det lokale foreningsliv.

• Prioriteringen af midlerne i erhvervsfremmesystemet og de nye erhvervshuse ser vi nok, at der er behov for en indsats mod de vidensintensive virksomheder, men ikke på bekostning af de mindre vidensintensive virksomheder.
   
• De ikke så videnstunge virksomheder, har mindst samme betydning for den regionale værdiskabelse, som de videnstunge virksomheder. Dertil kommer, at de ikke videnstunge virksomheder har en række andre udfordringer som bør med i den regionale strategi. Her kan nævnes:

1. Detailhandlen som har stor betydning for værdiskabelsen og har tilligemed stor betydning for byernes liv og ansigt udadtil. Dette har stor værdi set i relation til turisme.
2. Iværksættere som ikke er knyttet til universitetsmiljøer. Den type iværksættere er afhængige af stærke lokale netværk.
3. Erhvervsklimaet ligger for de fleste kommuners vedkommende i regionen i den dårlige ende ifølge DI Erhvervsklimaundersøgelse. Dette gælder især for Frederiksberg.

• Bistanden fra erhvervshusene bør omfatte særligt specialiserede områder inden f.eks. eksport, avanceret teknologi m.m. I det omfang der er tale om rådgivning som kan klares af private aktører og eller organiseret af lokale erhvervsorganisationer så bør dette ikke tilbydes i regi af erhvervshuset. De lokale erhvervsorganisationer har kendskabet og kontakten til lokale virksomheder, lokale netværk og lokale rådgivere.
   
• Den kritiske faktor er ikke kun at tilbyde rådgivning. Den omfatter også det at gøre virksomhedernes klar til rådgivning. Virksomhedernes bevidsthed og viden om behov for rådgivning er den største kritiske faktor. Det er synliggørelsen og arbejdet med denne rådgivningsbevidsthed (den kritiske faktor) der er de lokale erhvervsorganisationers hovedopgave.
   
• Wonderful Copenhagen:  Den regionale erhvervsstrategi må have fokus på at få skabt bedre sammenhæng mellem de lokale turistaktører, herunder lokale erhvervsorganisationer og Woco. Woco bør forpligtiges til at arbejde med lokale turistaktører som Frederiksberg Erhverv, Frederikssund Erhverv etc. Skal den regionale turistindsats understøtte den lokale værdiskabelse på f.eks. Frederiksberg, må og skal der etableres et forpligtigende samarbejde mellem Woco og Frederiksberg Erhverv.
   
• Stærke Lokale erhvervsnetværk og lokale erhvervsorganisationer er nøglen til succes for erhvervshusene: Den regionale erhvervsstrategi bør, på samme måde som de kommunale erhvervsstrategier, have en overordnet målsætning om, at styrke og udvikle lokale erhvervsnetværk, herunder erhvervsorganisationer. Stærke kommuner, offentlige forvaltninger, og offentlige institutioner, gør det ikke alene. Uden ligeværdige erhvervsorganisationer svækkes den lokale værdiskabelse.
   
• Klar arbejdsdeling: En klar arbejdsdeling mellem den offentlig forvaltning og lokale erhvervsorganisationer er nødvendig bl.a. for at undgå konkurrence om offentlige midler og for at undgå politisk og administrativ inerti. Alt for mange kræfter kan gå spildt i uafklaret arbejdsdeling og ansvarsfordeling.
   
•  Unfair konkurrence og opgavetyveri: Den regionale erhvervsstrategi og især erhvervshusene bør tilrettelægge arbejdet således, at unfair konkurrence undgås. Det betyder bl.a. at direkte samarbejde med kommunale forvaltninger og afdelinger bør undgås, da erhvervshuset risikerer at underbygge unfair konkurrence. Drift og udvikling af lokale erhvervsnetværk bør alene finde sted i regi af lokale erhvervsorganisationer. Såfremt der ikke er udviklet stærke lokale erhvervsnetværk og eller erhvervsorganisationer så bør der udvikles en plan herfor, dette gerne med bistand fra erhvervshusene.

Afslutningsvis skal vi anfører, at erhvervsforeningen har haft kontakt til det nye erhvervshus ved et møde med direktør Liselotte Stokholm. Nogle af ovenstående betragtninger blev drøftet ved mødet og vi er enige om at udvikle et tæt samarbejde mellem erhvervshuset og Frederiksberg Erhverv. Dette ser vi meget frem til.

Formand
Christian Jensen

Nye medlemmer

Vi siger vekommen til
Store Godthåb IVS (Event sted)
Fransk på Frederiksberg (Sprogskole)
TVC Advokatfirma