VIGTIG BESKED FRA FREDERIKSBERG FORSYNING!

COLIBAKTERIER I DRIKKEVANDET PÅ FREDERIKSBERG – KOG VANDET FØR DU BRUGER DET

 Vandet skal koges 2 min., før det kan bruges til madlavning, kaffe,
opvask

TIL DE ERHVERVSDRIVENDE PÅ FREDERIKSBERG 
VEDR. VANDFORURENING

Som I ved blev der lørdag den 7. februar udstedt kogeanbefaling for alt
drikkevand på Frederiksberg. Det ved vi har stor betydning for jer der
driver erhverv.

Vi har fundet coli bakterier i drikkevandet på Frederiksberg.
Bakterierne som i daglig tale også kaldes jordbakterier. Vi har også
testet for de mere alvorlige e-coli bakterier, som vi ikke har fundet.
I samråd med Miljømyndigheden i 
Frederiksberg Kommune og Styrelsen for
Patientsikkerhed er det besluttet at udstede EN KOGEANBEFALING.

Det betyder, at vi anbefaler, at man koger vandet, før man drikker det
eller bruger det til madlavning. Der er kun en meget lille risiko for,
at man bliver syg, hvis man har drukket af vandet, men det anbefales at
vandet koges fra nu af, før man drikker det. Man kan fortsat vaske
hænder og tage bad i vandet. Det betyder også, at vand der skal bruges
til tilberedning af mad og drikke også skal koges, hvis der bruges vand
fra hanen. Opvask skal også ske med kogt vand hvis det sker i hånden,
eller i opvaskemaskiner på en temperatur over 60 grader.
Læs mere på: www.frb-forsyning.dk/kogeanbefaling-faq [2]

Kilden til forureningen er endnu ikke lokaliseret, men vi arbejder
intensivt på at spore kilden – og vi er kommet tættere på i løbet
af det sidste døgn. Når kilden er fundet og forureningen er stoppet
vil kogeanbefalingen kunne ophæves. Vi kommunikerer ændringer ud på
vores hjemmeside og facebook når der er nyt om situationen. I har også
mulighed for at tilmelde jer vores SMS- service på
https://www.frb-forsyning.dk/Default.aspx?ID=3196 [3]. Hvis I er
tilmeldt denne service får I besked både når der er nyt om den
aktuelle forurening og når der arbejdes i dit område.
Vi arbejder i døgndrift på at finde forureningskilden, så vi igen kan
levere sikkert drikkevand til jer, og vi håber på at vi snart kan
melde mere ud.

Vi er klar til at svare på spørgsmål på service@frb-forsyning.dk og
på vores telefoner.
Rasmus Sielemann Christensen
Frederiksberg Forsyning