Nu bliver der blogget om Frederiksberg

Markedsføring af produkter, butikker og storbyer foregår i stadig stigende grad gennem de sociale medier som Instagram, Facebook og Blogs.

Derfor har Frederiksberg Erhverv nu indgået et samarbejde med bloggeren Charlotte Caroline, der vil skrive og dokumentere om byens både oplevelses- og shoppingperler. Det sker gennem organet Visit Frederiksberg, som indeholder hjemmeside, Facebook og Instagram.

Charlotte Caroline, der i længere tid har blogget om mad, mode og oplevelser, vil med jævne mellemrum komme med indlæg af Frederiksbergs unikke butikker, hyggelige caféer og skjulte steder, som kan følges af både lokale og turister!

Du kan også følge med i Charlottes Carolines blog her.

God fornøjelse!