Årets Frederiksberg kræmmerhus 2019

Kære medlemmer,

Julen nærmer sig med hastige skridt.

Erhvervsforeningen ønsker jer alle en glædelig jul – og vi vil i den forbindelse gerne holde fast i en tradition, som blev introduceret på Frederiksberg i 2015 i forbindelse med Frederiks Jul-arrangementerne – nemlig …

FREDERIKSBERGS EGET JULEKRÆMMERHUS

Det har hvert år været tegnet af forskellige illustratorer og har haft forskellige temaer. I år – 2019 – er det tegneren Malu Lenzi, som står for det fine jule-motiv, og i år er påfuglen fra Frederiksberg Have kommet en tur ud på skøjtebanen …

Kræmmerhuset kan allerede nu hentes/printes her

Fra 2. søndag i advent kan det downloades fra hjemmesiden www.visitfrederiksberg.dk – og der vil ligge nogle fine print af kræmmerhuset til afhentning hos Courier Copenhagen, Gl. Kongevej 163, som I kan hente og dele ud fra jeres butikker – eller henvise jeres kunder til selv at hente. (I / jeres kunder kan også selv downloade og printe.)

I kan som butik med fordel selv downloade og printe et kræmmerhus, som I hænger op på døren / i vinduet med en note om, at der kan udleveres x antal kræmmerhuse pr. kunde – og/eller at de selv kan downloade og printe fra hjemmesiden www.visitfrederiksberg.dk)

Vi ønsker jer en RIGTIG GLÆDELIG JUL!

🌲🔔

De bedste hilsener

Frederiksberg Erhvervsforening