Kære erhvervsdrivende
Corona-virusset er over os og alle kender til statsministerens udmeldinger om, at vi alle har et ansvar og skal passe på hinanden. En række spørgsmål trænger sig på:
Skal vi afholde møder? Nej, ikke-nødvendig fysisk mødeaktivitet bør undgås.
Skal vi lukke vores butikker? Nej, det skal vi ikke nødvendigvis – holder I åbent som normalt så følg vejledningen nedenfor.
Skal vi lukke cafeen/restauranten? Nej, ikke nødvendigvis – sørg for at holde god afstand mellem gæsterne.
Skal vi aflyse behandlinger, f.eks. skønhedsbehandlinger? Nej, ikke nødvendigvis – tag jeres forholdsregler med hygiejne, brug handsker og mundbind og jeres kunder skal følge jeres instrukser.
Vi kan gøre meget af det vi plejer – blot vi følger nogle simple regler: Hold en høj standard for hygiejne – hold afstand til jeres kollegaer og kunder.
Brug retningslinjerne positivt og anbefal jeres kunder at betale med mobilpay – og/eller gør jeres betalingsmaskiner, håndtag m.m. ren efter hver kunde.
Her er nogle gode eksempler på hvad andre gør:
Bak, Gl. Kongevej:
Eva Bak: Vi har også åbent i BAK. Vi vasker dørhåndtag og dankortmaskinen af i sæbevand efter hver kunde, og forsøger at holde afstand. Fra i morgen vil vi anbefale folk at betale med mobilepay, så der ikke skal røres så meget ved dankortmaskine og penge. ❤️🙏
Butik Sarah, Gl. Kongevej:
Helle Bjørn Pedersen: Butik Sarah holder åbent som normalt, vi sørger for hygiejnen er i top, vi kan mødes med et smil 😊 og må vente med knus😊 Kærlig hilsen Helle
Gør det synligt for jeres kunder, hvordan i arbejder aktivt med at hindre Corona-virusset i at sprede sig.
Og husk vi har en forpligtigelse til både at gøre hvad vi kan for at undgå smittespredning og samtidig holde åbent så ikke alt går i stå.
Med venlig hilsen
Christian Jensen
Formand, Frederiksberg Erhverv