En strategi for en levende og bæredygtig by – Frederiksberg-modellen

– Stærke lokale fællesskaber og et bæredygtigt erhvervsliv

En levende by med bæredygtige forretninger, liv i butikker, i gader, i parker og på pladser, samt et godt fritids- og kulturliv, udspringer af og forankres i stærke bånd i den lokale sociale og økonomiske infrastruktur. Båndene skal skabes mellem lokalt forankrede virksomheder/butikker, kulturinstitutioner og foreningsliv inden for bl.a. idræt, de frivillige og hele civilsamfundet.
Byliv kommer af lokale borgeres daglige gøremål, og fritidsaktiviteter, som udfolder sig og giver den stemning og aktivitet, som også gør byen interessant for besøgende og turister.
En fælles bevidsthed om hvordan vi påvirker hinanden i et organisk og dynamisk samspil, og initiativer som synliggør, hvordan alle kan bidrage til at samskabe en bæredygtig by, er nødvendig. Vil vi fortsat have et levende Frederiksberg med levende handelsstrøg, som det også er værd at køre langt efter for besøgende, må der satses på et lokalt samspil. Det giver mening at styrke en bæredygtig livsform, når det først bliver synligt, hvad det indebærer at være ægte lokalt forankret, og hvilke forpligtigelser for fællesskabet, der følger med.


Tre hovedpunkter i en plan.

  1. Fremme iværksætteri, der styrker den lokale infrastruktur, som er forudsætningen for en levende by.
    a) Fokuser på udviklingen af nye iværksættere, der har afsæt i bæredygtige forretningsmodeller inden for detailhandel. Tilgangen og underskoven af nye iværksættere inden for detailhandel og andre bynære virksomheder, er afgørende for løbende fornyelse af byens sociale og økonomiske infrastruktur. Uden dem får vi tomme butikker og bydele uden liv.
  2. Fremme samspillet mellem aktørerne, som udgør den lokale infrastruktur. Indsigt fremme forståelsen. Gennem styrket indbyrdes kendskab mellem de mange aktører, bliver individuelle og fælles udfordringer synlige, og der kan findes vilje til at tage et fælles ansvar og finde mulige løsninger.
    a) Understøt lokale netværk inden for erhverv, idræt og kultur, hvor den sociale kapital indgår, som indskud i fælles initiativer og projekter.
  3. Målret den lokale erhvervs- og byudvikling med initiativer og investeringer som fremmer samarbejdsformer mellem de nævnte lokale aktører
    a) En lokal forenings- kultur og erhvervspolitik, der er i stand til at sætte kursen og skabe bevægelse sammen med det lokale erhvervsliv
    b) Etablering af en selvstændig lokal erhvervsfremmeorganisation, der fremmer iværksætteri, bæredygtig forretningsudvikling og turisme.

En klar arbejdsdeling mellem den kommunale forvaltning og FRB Erhverv er en væsentlig forudsætning for en effektiv eksekvering. Kommunen skal bidrage til at skabe rammerne og understøtter FRB Erhvervs initiativer i samarbejde med de øvrige civilsamfundsaktører, idrætsforeninger m.m.

Christian Jensen
Februar 2024