– Stærke lokale fællesskaber og et bæredygtigt erhvervsliv
Sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel
Erhvervslivets samlede transformation henimod bæredygtig produktion, serviceydelser og handel må nødvendigvis foregå i samspil med efterspørgslen. Store dele af forbrugernes køb af vare- og tjenesteydelser er flyttet på nettet og sammen med den udvikling er båndet og loyaliteten mellem lokale og regionale forbrugere og den lokale detailhandel blevet svækket. Forbrugernes tilknytning til lokale fysiske butikker er for store deles vedkommende overtaget af tilknytning til internationale E-handels-platforme. De lokale og regionale forbrugere orienterer sig anderledes, når der købes forbrugsvarer. Sammen med denne trend er forbrugernes forbrug som retter sig mod lokale virksomheder, restauranter og butikker også gået online. I stedet for selv at hente vores dagligvarer, udvalgsvarer og færdigretter, så får vi dem bragt af bude direkte til hjemmeadressen. Den del af forbrugernes forbrug som er lokalt forbrug, er også gået online.
Stærke lokale eller regionale onlineplatforme og et stærkt lokalt eller regionalt budsystem er en væsentlig konkurrenceparameter i forhold til konkurrencen med de internationale handelsplatforme og en vigtig faktor for forståelsen af, hvorfor de lokale butikker taber konkurrencekraft.
Online-tilstedeværelse for alle typer af virksomheder er nødvendig for at nå ud til kunderne. Det er ligeledes nødvendigt at være koblet på et lokalt eller regionalt budsystem, der kan bringe varer ud til kunder som har største delen af deres forbrug via onlineplatforme.
Skal vi genetablere den levende by, hvor forbrugernes forbrug købes lokalt, udgør et netværk af stærke lokale onlineplatforme sammen med et stærkt lokalt budsystem en vigtig del af den samlede plan for at skabe sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel.
Et bæredygtigt forbrug og et bæredygtigt erhvervsliv
Tilstedeværelsen og forbrugernes køb via internationale handelsplatforme er ikke fremmende for et bæredygtigt forbrug. Markedet og forbruget via de internationale platforme er ikke gennemskueligt for forbrugerne. Der er ingen fælles mærkning på tværs af landegrænser som har troværdighed og som forbrugerne kan støtte sig til, hvis de ønsker at købe bæredygtigt. Dertil kommer, at de øvrige sociale og økonomiske parametre for bæredygtighed ikke er synlige for forbrugerne. Og det er denne dimension som har betydning for byens liv og udvikling af et bæredygtigt erhvervsliv og detailhandel.
Mærkning er derfor en vigtig konkurrenceparameter i forholdet mellem at handle lokalt eller handle på de internationale handelsplatforme. Et stærkt lokalt varemærke skal stå for både varens bæredygtighed og kvalitet – og værdien af at handle lokalt. Det sidste omfatter bl.a. værdien og betydning for den lokale infrastruktur af butikker, restauranter, det sociale og kulturelle liv i byen.
Mærket er udtryk for, at forbrugeren ved at handle lokalt, dette online eller fysisk, fremmer den lokale infrastruktur, som giver byen liv. Et byliv, som gør vores byer interessante at bo i og besøge. Mærkningen kan tilkobles lokale kundeklubber, evt. i samarbejde med byens øvrige civilsamfundsaktører, idrætsforeninger m.m. For kundeklubbers vedkommende er det vigtigt at opnå en kritisk kundemasse for at skabe den nødvendige efterspørgsel, der skal til få at sætte processen i gang henimod en mere bæredygtig by og erhvervsliv.
Vi skal derfor fremme efterspørgslen efter bæredygtige varer, som er mærket, og viser at forbrugeren, fremmer ikke bare et bæredygtigt forbrug, men som samtidig understøtter den lokale sociale og økonomiske infrastruktur, som fremmer byens liv. Det er kvaliteten og styrken i den lokale sociale og økonomiske infrastruktur, som er forudsætningen for en bæredygtig by og erhvervsliv. Vi skal ikke ophæve konkurrencen mellem erhvervsdrivende, byer og lande. Det kan derfor godt være bæredygtigt at handle og købe varer i et andet land, hvis varerne har fået et mærkat, der viser at handlen understøtter den lokale infrastruktur her.
Omstilling og processen henimod et bæredygtigt erhvervsliv
Omstillingen henimod bæredygtige byer og et bæredygtigt erhvervsliv er en proces. Alt for få produkter kan i dag kategoriseres som bæredygtige. Genbrug af tøj er nok vigtig for udnyttelsen af ressourcer, men det samlede forbrug kan ikke baseres på genbrug. Genbrugssektoren vil kun udgøre en forsvindende del af det samlede forbrug og er derfor ikke løsningen – men en del af løsningen. Skal vi for alvor fremme omstillingen henimod bæredygtige byer og erhvervsliv, skal der produceres og udbydes flere bæredygtige produkter. Det sker ikke fra den ene dag til den anden og er i høj grad bestem af den teknologiske udvikling. Og nok så væsentlig – efterspørgslen og de nye parametre for vareomsætningen som fulgte med den øgede internethandel, online tilstedeværelse og det lokale eller regionale budsystem og som er behandlet ovenfor.
Erhvervslivet kommer til at kommunikere med forbrugerne med et mærke, som markerer og giver dem tryghed for, at de handler med virksomheder der er – eller er i en godkendt proces henimod – bæredygtige virksomheder. Forbrugerne skal vide, at de her understøtter processer, der på sigt giver et bæredygtigt erhvervsliv og en bæredygtig by.
For at kunne dokumentere, at virksomhederne er inde i en bæredygtig omstillingsproces, kræver det registrering og dokumentation. ESG-systemet er oplagt at gøre brug af her. Det er nødvendigt med, og for mange større virksomheder er der allerede et krav, om løbende ESG-afrapportering. ESG-afrapporteringen omfatter registrering af virksomhedens påvirkning af miljø og klima, samt sociale forhold og virksomhedsadfærd. Sociale forhold og virksomhedsadfærd omfatter ikke bare interne arbejdsforhold, arbejdsklima m.m., men også virksomhedens samspil med lokalsamfundet, civilsamfund m.m.
Sammenfatning
En operationel plan for en levende by og et bæredygtigt erhvervsliv omfatter følgende forhold:
- Online tilstedeværelse: Virksomheder, butikker og restauranter skal enten selv en stærk onlineplatform med tilhørende sociale medier eller være en del af et lokalt eller regionalt onlinenetværk.
- Lokalt eller regionalt budservice: Virksomheder, butikker og restauranter skal have adgang til et lokalt budsystem, der kan levere den nødvendige budservice, som en stadig større del af forbrugerne efterspørger.
- Mærkning: Den lokale sociale og økonomiske infrastrukturs betydning for bylivet synliggøres ved mærkning. Mærkningen fremmer de lokaler virksomheders konkurrencekraft over for internationale handelsplatforme. Det er samtidig en anledning til at etablere lokale kundeklubber og samarbejde med lokale civilsamfundsaktører, der desuden kan støtte idrætsforeningerne og bæredygtige projekter som f.eks. skovrejsning, vindmøller m.v.
- ESG-rapportering: For at opretholde tilliden til lokale, regionale og internationale forbrugere er en løbende registrering inden for rammerne af ESG-systemet også nødvendigt.
Disse 4 tiltag vil bidrage til at bringe det lokale erhvervsliv i bedre samspil med efterspørgslen og synliggøre og dokumenterer værdien af at handle lokalt.
Christian Jensen
Februar 2024