Kom til offentliggørelsen af Frederiksbergs nye turisme-site

VisitFrederiksbergEfter måneders intenst udviklingsarbejde er det Frederiksberg Erhverv en stor glæde at kunne invitere til offentliggørelsen af Frederiksbergs nye site for handel og oplevelser:

VisitFrederiksberg.dk

Vær med, når vi onsdag den 11. maj kl. 16 trykker på knappen og offentliggør byens nye hjemmeside med alt det bedste fra Frederiksberg.

I forbindelse med udviklingen af VisitFrederiksberg.dk har Frederiksberg Erhverv i samarbejde med skuespiller Christian Steffensen udviklet et helt nyt tilbud til byens gæster. På portalen kan man booke sig ind på en række nye historiske byvandringer med henholdsvis Storm P. og H.C. Andersen.

Det er foreningens ønske, at lokale borgere og byens mange gæster og turister vil opleve VisitFrederiksberg.dk som et sted, de kan hente inspiration til oplevelser, indkøb og gourmetoplevelser i Danmarks dejligste by.

Afsløringen finder sted onsdag den 11. maj kl. 16.00 på Cafe Kellerdirk, Frederiksberg Allé 102. Tilmelding er IKKE nødvendig.

Erhvervsforeningen serverer et glas bobler, yderligere drikke og mad kan købes i cafeen.

Program

  • 16.00: Visionen for VisitFrederiksberg.dk, formand Christian Jensen, Frederiksberg Erhverv
  • 16:15: Dramatiseret indslag ved skuespiller Christian Steffensen
  • 16:30: VisitFrederiksberg.dk går online, introduktion ved Victor Aalund-Olsen, Frederiksberg Erhverv
  • 17.00: Frederiksberg Erhverv siger tak for i dag – men cafeen er stadig åben 🙂

FAKTA om VisitFrederiksberg.dk
VisitFrederiksberg.dk er en nystartet onlineportal rettet mod gæster og turister samt borgere på Frederiksberg. Den er udviklet af erhvervsforeningen Frederiksberg Erhverv og finansieret af foreningens medlemmer.

FAKTA om Frederiksberg Erhverv:
Foreningen Frederiksberg Erhverv har eksisteret siden 1900 og er medlemsorganisation for byens erhvervsdrivende personer og virksomheder. Vi sikrer medlemmernes fælles interesser via egne aktiviteter og gennem en aktiv dialog med Frederiksberg Kommune. Vores fokus er både konkrete problemstillinger, som påvirker vores medlemmers dagligdag, samt overordnede og strategiske perspektiver, der har betydning for vores fælles fremtid.
En vigtig del af organisationens virke er at medvirke til at tiltrække positiv opmærksomhed samt gæster til byen. Derfor gennemfører vi i samarbejde med Frederiksberg Kommune bl.a. de årlige arrangementer FRBdage og Frederiks Jul. Desuden sikrer vi julestemningen i gaderne, når vi hvert år sørger for julebelysningen på de store forretningsstrøg.

Yderligere oplysninger:
Christian Jensen, Fmd. Frederiksberg Erhverv, direkte: +45 4091 9683