Nyt lokalt butikssamarbejde

butikssamarbejde_2Den 24.februar havde Frederiksberg Erhverv i samarbejde med tre forretninger inviteret til netværksmøde for butikkerne på Gammel Kongevej i “Frederiksberg-enden”.

Hele 21 butikker var repræsenteret, og flere andre havde meldt positivt tilbage, men var forhindret i at deltage på dagen.

Formålet med mødet var at drøfte mulighederne for mere samarbejde og kommunikation butikkerne imellem, og interessen var stor for at lære hinanden at kende og arbejde mod en stærkere lokal profil.

butikssamarbejde_1Blandt de emner, der kom op på mødet, var bl.a. fælles åbningstider og fælles markedsføring f.eks. på sociale medier. Helt konkret resulterede mødet i oprettelsen af en lukket Facebookgruppe for vejens butikker, ligesom der blev oprettet en styregruppe for det videre arbejde.

Næste møde for butikkerne på den Frederiksberg’ske del af Gl. Kongevej er 27. april.