Sådan kommer du i gang med EU Persondataforordningen

Den 25. maj 2018 træder den nye EU Persondataforordning i kraft. Persondataforordningen, også kendt under den engelske forkortelse GDPR, rummer en lang række krav omkring behandlingen af personlige oplysninger, som alle virksomheder og foreninger i EU skal kunne redegøre for.

Det gælder uanset størrelse og antal medarbejdere – alle virksomheder vil blive berørt af dette og konsekvenserne ved ikke at leve op til de nye regler kan være store.

Samtidig er den samlede mængde krav og regler særdeles omfattende og det er vanskeligt for de fleste, at få overblik over, hvordan man kommer i gang og hvor man skal starte.

Derfor inviterer Kevin Peter Gade fra IT-virksomheden Open Company til en kort og lavpraktisk introduktion til, hvordan man kommer i gang og bliver klar til Persondataforordningen.

Med konkrete eksempler, skabeloner og procedure, som vil lette arbejdet og spare tid.

Du kan droppe forbi Kevin, der sidder klar til at svare på spørgsmål på Henckell, Gammel Kongevej 124, fredag i tidsrummet kl. 9.00 – 11.00. Konsultationen er gratis

 

Lidt om oplægsholderen:

Kevin Peter Gade er indehaver af IT-virksomheden Open Company på Frederiksberg, som blev stiftet tilbage i 2001. Vores team varetager dagligt IT-drifts- og supportopgaver for en lang række virksomheder og uddannelsesinstitutioner i hele landet. Vi yder konsulent- og rådgivningsarbejde indenfor IT- og datasikkerhed, som har været én af vores kernekompetencer de sidste mange år.