Året der gik, 2016!

2016 blev et begivenhedsrigt år for Frederiksberg Erhverv med masser af arrangementer, politisk debat, nye initiativer, konstruktive medlemsmøder og en øget medlemsvækst. Herunder er givet nogle udpluk:

Den 3. februar afholdte Frederiksberg Erhverv f.eks. et cafémøde hos JJW Arkitekter på Finsensvej, hvor Michael Vindfeldt (S) og Balder Mørk (SF) bl.a. debatterede Frederiksbergs fremtidige arkitektur med FE’s medlemmer.

Her blev der luftet mange gode ideer for Frederiksbergs fremtid.

___________________________________________________________________

FRB Dage 2016 blev skudt i luften den 10. Juni med flere hundrede aktiviteter og flere tusinde mennesker i gaderne. Frederiksberg Erhverv stod for at lukke fem større og mindre veje for at skabe plads til markeder, musik  og underholdning – herunder HC Ørstedsvej, Værnedamsvej, to sidegader til Gl. Kongevej samt sidegade til Godthåbsvej. På Peter Bangs Vej rykkede butikkerne på gaden med smagsprøver og underholdning.
Tillige indgik Frederiksberg Erhverv i et samarbejde med TV2 Charlie om, at arrangere en stor koncert på Frederiksberg Rådhusplads med bl.a. Johnny Reimar og Birthe Kjær som hovednavne. Se flere billeder her.

      

___________________________________________________________________

Derudover har Frederiksberg Erhverv været involverede i flere mindre projekter og initiativer såsom loppemarked på Borups Allé, Halloween på Ærøvej, mv.

Til højre ses et billede fra Halloween d. 29. oktober, som var en del af et samarbejde med Områdefornyelsen Nordre Fasanvej Kvarteret om at aktivere området gennem lokale events.

___________________________________________________________________

År 2016 har også været et godt år for medlemsvæksten i Frederiksberg Erhverv. Vi er nu i alt 159 medlemmer, hvilket er en stigning på ca. 25 i forhold til 2015.

Denne tendens håber vi meget vil fortsætte, så vi sammen kan stå endnu stærkere i den fremtidige politiske debat, hvor vi vil fortsætte med at arbejde for virksomhedernes vilkår frem mod det kommende kommunalvalg i år.

___________________________________________________________________

Sociale medier er fremtidens markedsføringskanal. Derfor har Frederiksberg Erhverv taget initiativ til flere kampagner på Facebook og Instagram for at synliggøre det særlige på Frederiksberg – herunder shopping, byliv og kultur.

2016 var året, hvor Gammel Kongevej fik sin helt egen Instagram-profil, hvor hverdagen på det populære hovedstrøg kan følges både inde og uden for butikkerne. Se mere her

Det samme er nu på vej for hele Frederiksberg.

___________________________________________________________________

2016 blev sluttet af med Frederiks Jul. I samme anledning blev juletræet på Frederiksberg Rådhusplads tændt af Borgmester Jørgen Glenthøj og Formand Christian Jensen overværet af flere tusind børn og voksne.

Som noget nyt blev der i år skrevet et lille eventyr til Frederiks Jul, som blev læst højt udvalgte steder i byen – bl.a. på Frederiksberg Hovedbibliotek, hvilket blev en stor succes. Også julekoncerten i Frederiksberg Slotskirke var velbesøgt da børnemusikerne Sille og Palle sang og spillede med det lokale børnekor.

___________________________________________________________________

Endnu engang vil vi fra Frederiksberg Erhvervs side gerne sige tusind tak for et begivenhedsrigt og spændende år!

 

Nyt år, nye tiltag!

Hvis vi kigger fremad, ser det ikke ud til, at 2017 bliver mindre kedelig!

Vi har hos Frederiksberg Erhverv en vision om at bruge 2017 til at fokusere på:

  • at støtte udviklingen i skabelsen af større netværk i gadezonerne Gammel Kongevej, Falkoner Allé, Godthåbsvej, HC Ørstedsvej, Værnedamsvej og Peter Bangs Vej
  • at videreudvikle Visit Frederiksberg og Gourmet Frederiksberg – herunder hjemmeside, markedsføring på sociale medier og via en ny blog, mv.
  • at oprette flere tilbud til besøgende og turister, der skal gøre det nemmere at bestille ture og oplevelser på forhånd via nettet
  • at fortsætte opbakningen til de omfattende FRB Dage, som løber af stablen d. 9-11. juni i år
  • at arrangere flere cafe-møder, der sætter erhvervslivet og politik på dagsordenen
  • at understøtte iværksætteriet på Frederiksberg gennem nye tiltag og samarbejder

Vi håber meget, at i glæder jer lige så meget som os til at sætte gang i det nye år med nye arrangementer og nye tiltag. Hvis i har nogle gode ideer til, hvad Frederiksberg Erhverv ellers kan og bør arbejde med, så skriv dem endelig til info@frberhverv.dk, så vil vi tage dem op til behandling! Har i brug for at arbejde med lokale gadenetværk så hjælper vi også meget gerne til her.

Vi glæder os til for alvor at tage fat på et spændende og travlt år! 🙂

 

Med venlig hilsen

Christian Jensen, Formand for Frederiksberg Erhverv