JJW Arkitekter på Frederiksberg, medlem af Frederiksberg Erhverv, løb tirsdag den 29. november med Frederiksberg Virksomhedspris 2016. Udover virksomhedsprisen uddeltes også Frederiksberg Butikspris. Den gik i år til Bartof Café og Bartof Station. Borgmester Jørgen Glenthøj overrakte priserne på Frederiksberg Rådhus i forbindelse med årets Erhvervskonference.
Priserne uddeles af Frederiksberg Erhvervsråd, hvor Frederiksberg Erhverv har to faste pladser. Ud fra de mange indstillede kandidater havde Erhvervsrådet nomineret tre virksomheder inden for hver kategori.
Udover JJW Arkitekter var ProActive og Soulland nomineret til Virksomhedsprisen. Til Butiksprisen var de nominerede udover vinderen Pizzicato samt Beauty Avenue, der også er medlem af Frederiksberg Erhverv.
“Det er en god tradition at hylde byens erhvervsliv og give anerkendelse til de, der udmærker sig i særlig grad. Og det synes jeg, man kan sige om alle de nominerede”, siger formand for Frederiksberg Erhverv, Christian Jensen.
Du kan se video med de to vindere på kommunens Facebookside HER
Fotoet er fra JJW Arkitekters tegnestue på Finsensvej i forbindelse med et tidligere cafe-møde.