Kulturnatten brænder på Frederiksberg

Raging flamesKulturnatten fredag den 9. oktober bliver ekstra smuk på Frederiksberg i år, når Gammel Kongevej bliver lyst op af fakler.

Butikker på det traditionsrige handelsstrøg har valgt at holde ekstraordinært åbent til kl. 21 og byder byens borgere og gæster indenfor til spændende aktiviteter, oplevelser, konkurrencer og særlige Kulturnat-tilbud.

Udstillinger og live-musik

Eksempelvis præsenterer tøjbutikken O Copenhagen deres nye kollektion Holly’s Hips denne dag samt ny smykkelinie fra Tallerupshus, Frelsens Hær har live-band i butikken, brillebutikken Vision udstiller lokale kunstværker fra Puls Art Galleri, kunstneren Cecilie Elisabeth Rudolph udstiller sammen med Georg Jensen Damask i Black Studio, Sound Station afholder filmaften og intimkoncert, mens Maude’s Salon holder både ”Børnefest” og ”Cocktail Time” – og dette er blot et udpluk af de mange initiativer, der er at finde ned ad Gammel Kongevej.

Forfriskninger og konkurrencer

Nogle butikker serverer forfriskninger til de handlende, andre byder på konkurrencer og fordelagtige kulturnat-tilbud. Også i sidegaderne er der aktiviteter i forbindelse med Kulturnatten. Det nyåbnede galleri GalArtery på Henriks Steffens Vej har fernisering på udstillingen “Jeg har set alt” fra kl. 17 – 21, med værker af Francis Bowie og skulpturer fra Urban Steel. På den anden side af gaden holder den også nyåbnede vinforhandler VinVeto åbent hus med spændende smagsprøver og god inspiration.

Leg med farfars legetøj

Børnemuseet på Svanholmsvej holder åbent hus, hvor man kan deltage i en masse spændende workshops, lege med ”farfars legetøj” og meget mere. Bunkeren på Madvigs Allé holder åbent kl. 18–22 og viser bl.a. den roste film om RAFs fejlbombardement af Den franske Skole i 1945 (dette kræver dog kulturpas).

50’erne indtager rådhuset

Frederiksberg Rådhus fejrer Kulturnatten med et stort 50’er tema med musik, dans og masser af underholdning. Det vil derfor være en oplagt mulighed at kombinere et kig ind på Rådhuset med en aftentur på Gammel Kongevej i fakkelskær.

Flere informationer:

Frederiksberg Erhvervs facebookside

50’er tema på rådhuset

Download flyer